Første vinder i Din Lokale Købmands tegnekonkurrence

bastian vinder en kagemand
Bastian, 8 år, vinder den første kagemand i Din Lokale Købmand i Alsønderups tegnekonkurrence

Den sidste fredag i oktober blev den første vinder i Din Lokale Købmands nye tegnekonkurrence udtrukket og den heldige vinder er:

Bastian, 8 år!

Stort tillykke til Bastian, som kan afhente en kagemand som præmie!

“Den kan jeg bruge på min fødselsdag – det er jo lige om lidt”

Besøg Din Lokale Købmand i Alsønderup og se vindertegningen på døren.

Vinderen for november er allerede udtrukket og bliver annonceret snart, men har du også lyst til at deltage, så lav en tegning, skriv dit navn og telefonnummer på bagsiden og aflever den hos Din Lokale Købmand i Alsønderup inden den sidste fredag i måneden.
Så har du chancen for at vinde en kagemand og får hængt din tegning op i butikken i en hel måned.

Hvordan ser fremtidens foreningsliv ud?

Det er næppe til at komme uden om: Vi lever i en digital tidsalder. Vi modtager dagligt en lind strøm af nyheder, informationer og muligheder gennem internettet.

Man taler om en digital revolution, hvor computere er blevet hvermandseje. Børn og unge surfer, chatter, tweeter og spiller computer. For voksne er computeren uundværlig, såvel hjemme som på jobbet og også ældre søger oplysninger på nettet.

Det kan synes som de små skridts forandringer. Verden i morgen adskiller sig ikke væsentligt fra verden i dag, men anlægger vi et langsigtet perspektiv, tegner der sig et noget andet billede. Verden i dag er ganske forskellig fra verden for 20 år siden, og verden om 20 år vBorgere i Alsønderup Sognil ligeledes være helt anderledes. Selvom udviklingen af mange kan opfattes som hæsblæsende og stressende og det kan være vanskeligt at se, hvorledes den enkelte selv bidrager til denne udvikling, er det dog uomgængeligt, at udviklingen skabes af mennesker.

I Alsønderup Sogn har vi mange energiske og initiativrige borgere. Borgere der ønsker at gøre en forskel – og for at imødekomme den nye tidsalder er Borgerforeningen baseret på en elektronisk platform, hvor vi styrker fællesskabet og kommunikerer direkte gennem et online forum, hvor der er plads til alle og på alle tider af døgnet.

”Visionært og innovativt” vil nogen måske mene, men vi kommer ikke udenom, at fremtiden formes af nutiden, selvom fremtiden er uvis. Både du og jeg kan gøre en forskel. I medierne tales der om forpligtende fællesskaber – en forpligtelse overfor hinanden, med ønsket om et bedre lokalsamfund. Fremtidens foreninger koordineres på nettet, men skabes af mennesker.

Som mange allerede har set, har Borgerforeningen ligeledes en Facebook side, som der er blevet taget godt imod. Her er der mulighed for at læse det samme indhold, men forblive i det velkende miljø, som Facebook har skabt og som mange er vant til.

Uanset hvor fra på nettet du kommer, læses vores opslag på siderne af et bredt publikum, så hvis du har noget på hjertet eller nogle lokale initiativer der skal deles, hjælper vi hellere end gerne.

Velkommen på https://alsønderup.nu

Første afsluttede projekt i Handyteamet

Alsønderup borgerforening afslutter projekt 2
Borgerforeningens Handyteam afslutter Projekt 2 – Ophæng til løbehjul

I torsdags afsluttede Alsønderup sogns eneste Handyteam deres første projekt.

Selvom projektet hedder Projekt 2 – Ophæng til løbehjul, blev det altså afsluttet før Projekt 1 – Flytning af klubben, der er noget mere kompliceret.

Takket være forældre og børn i forening, har skolen nu en ny holder til løbehjul, der er monteret på muren op til legepladsen. Dermed behøver indgangen ikke at være fyldt med løbehjul, der jo ellers er noget svære at parkere.

Stort tak til Allan, Annette, Heini, Kim, Martin, Nadja, Niels H. og Niels N. for deres indsats. De er allerede med i Handyteamets Hall of Fame!

Har du lyst til at læse mere om projektet, så klik her og hvis du gerne vil være med i Handyteamet, er det altid rart med flere hænder. Gå ind på Handyteam og læse mere.

Nyt fra Handyteamet

handyhandDer er stilhed over Handyteamets første, og nok også meget ambitiøse projekt, flytning af klubben. Det skyldes dog at vi venter på Kulsviergårdens maskiner, der i en ny aftale med Susan, kommer og graver udstyret op, mod at de kan tage shelter og grillplads med over til Kulsviergården.

Men vi ligger ikke på den lade side og det næste projekt, ophæng til løbehjul, løber af stablen torsdag d. 20. oktober. Vi skal have fundet en god løsning således, at børnene kan hænge deres løbehjul op på skolens vestmur, så de ikke ligger spredt ud på plæner, legeplads og i skolegården.

Der er forskellige løsninger på problemet og man er naturligvis mere en velkommen til at bidrage med idéer samt tips og tricks.

Og ikke nok med det – det tredje projekt kan være på vej, da vi er blevet spurgt om vi kan sy Lucia tunikaer til årets Lucia optog.
Hvem sagde at Handyteamet kun er folk med stærke arme?
Alle med lyst og evner til at hjælpe i lokalsamfundet kan være med, så nu er vi ved at finde hjælp fra nogen, der helst skal have det store symaskine kørekort.

Hvis du allerede ved hvem det kunne tænktes at være, så kontakt os endelig på borger@alsønderup.nu.