Den umiskendelige lyd af hvinende dæk river min koncentration væk fra computerskærmen og allerede inden jeg skifter blikket over til vinduet, kommer det første stumpe drøn af metal, der krølles sammen til lyden af splintrende glas. En lyd, der på ingen måde kan leve op til de effekter man hører på film, men som i virkeligheden giver et voldsommere indtryk.
Mit blik gennem vinduet møder, til min store overraskelse, en bil i fuld sidelæns rotation komme flyvende fra vejen, ud over marken, i min retning. Jeg er ikke overrasket over selve ulykken. Det er sket flere gange før på Pibe Møllevej. Nej, jeg er overrasket over, at det er en bil og ikke en af de mange motorcykler, der, oftest på dage med solskin, trækker håndtaget i bund på vores vej – nogle mens de filmer sig selv med deres telefon.
Mikset med lyden af to af vores drenge på 10 år, der sidder foran computeren og spiller, mens de snakker med deres venner, kommer det andet drøn, da bilen rammer marken og letter igen. Jord, splintret glas, plastikdele og løst indhold, der kastes fra bilen i alle retninger, minder til gengæld meget om en filmscene.
De er kommet ud og er i live! To ambulancer er på vej samt en lægebil og politiet.
Bilen bliver liggende stille efter det tredje og sidste drøn lyder og mens jeg er på vej op af stolen, til lyden af drengene, der uvidende og ivrigt snakker med deres venner, ser jeg at den første bil standser og chaufføren ringer 112. Det er vores nabo, et stykke nord på. Min vej går forbi værkstedet for at hente en hobbykniv, da jeg én gang før har oplevet et uheld, hvor chaufføren var fanget af en låst sikkerhedssele, mens benzinen lækkede fra en ødelagt bil.
På vej over til vraget, ser jeg vores nærmeste nabo nærme sig og flere andre bilister er allerede i gang med at få to unge gutter ud af det, der nu er en totalskade.
Den første ambulance ankommer meget kort efter og endnu én, et par minutter senere, flankeret af lægeambulancen og den første politibil. Vel instrueret af alarmcentralen, har vores naboer fået lagt de to personer i en sikker stilling. De er omtumlet, bløder og er chokerede, men i live, som en af naboerne meddelte.
Der kører i gennemsnit 890 biler om dagen, hvoraf 68% overtræder hastighedsbegrænsningen på 60 km/t!
Den anden politibil ankommer og mens ambulancerne tager afsted igen, afgiver vi hver især vores observationer. Mens jeg snakker med naboerne, hilser jeg på Lokalrådets formand, der passerer ulykkesstedet. Netop fra Lokalrådet har jeg set et svar fra en trafiktælling, der blev lavet for blot et par uger siden på vejene i området, herunder Pibe Møllevej. Der kører på vores vej i gennemsnit 890 motorkøretøjer om dagen, hvoraf 68% overtræder hastighedsbegrænsningen på 60 km/t! Jeg overhørte chaufføren af den forulykkede bil fortælle den ene redder, at han kørte omkring 90 km/t.
Jeg ser trafikken på Pibe Møllevej et par gange om ugen og de 890 motorkøretøjer består naturligvis af almindelig fornuftige trafikanter, men godt krydret med langsomt kørende traktorer og cyklister, blandet med lastvogne – med og uden anhænger, biler og især motorcykler, der kører decideret vanvidskørsel, som Ekstrabladet vil skrive det.
Da jeg går tilbage for at sende vores ene dreng afsted til badminton, slår det mig: 20 minutter. Det er tidsforskellen mellem ulykken sker og at han cykler på præcis samme sted. I dag var han det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
Mens jeg skriver dette, sidder en anden af vores drenge og ser TV, i fuld forventning om, at hans tvillingebror sidder på sin cykel og er på vej hjem, så vi kan få aftensmad sammen.
10 år. Hvad nu hvis han aldrig kom?
