Et flertal i Borgerforeningen har i dag besluttet, at vi grundet omstændighederne med Corona pandemien, aflyser Borgerforeningens generalforsamling, der skulle have fundet sted d. 17. marts.
Selvom vi overholder påbuddet om, at maksimalt 100 personer må forsamles (hvilket jeg godt kunne ønske at vi kunne overtræde), er skolen lukket og i øvrigt vil vi gerne tilslutte os hensigten, om at formindske smitterisikoen i videst muligt omfang og dermed passe på vores medborgere.
Da vi således ikke overholder vores egne vedtægter, indkalder vi til ekstraordinær generalforsamling på et senere tidspunkt, med sædvanlig varsel.
Vi ønsker alle et godt helbred og at vi mødes når det hele er overstået.