Man må sige, at foråret i 2018 er blandt de bedre – hvis man skal tage samme forbehold for begejstringen som landmændene som regel gør.
Det var derfor en varm mandag, hvor en mindre del af Handyteamet rykkede ud og fik sat 10 pæle i jorden omkring skolen, Baunetgården, den gamle skole og Kulsviergården. Pælene er endnu en opfindelse fra Susan Christiansen, der giver bedre udfoldelsesmuligheder i området for voksne og børn. Der kommer til at være skilte med QR koder, øsken og clips, så pælene kan bruges til poster til forskellige formål.
Takket være forældre og børn i forening, har skolen nu en ny holder til løbehjul, der er monteret på muren op til legepladsen. Dermed behøver indgangen ikke at være fyldt med løbehjul, der jo ellers er noget svære at parkere.
Stort tak til Allan, Annette, Heini, Kim, Martin, Nadja, Niels H. og Niels N. for deres indsats. De er allerede med i Handyteamets Hall of Fame!
Har du lyst til at læse mere om projektet, så klik her og hvis du gerne vil være med i Handyteamet, er det altid rart med flere hænder. Gå ind på Handyteam og læse mere.
Der er stilhed over Handyteamets første, og nok også meget ambitiøse projekt, flytning af klubben. Det skyldes dog at vi venter på Kulsviergårdens maskiner, der i en ny aftale med Susan, kommer og graver udstyret op, mod at de kan tage shelter og grillplads med over til Kulsviergården.
Men vi ligger ikke på den lade side og det næste projekt, ophæng til løbehjul, løber af stablen torsdag d. 20. oktober. Vi skal have fundet en god løsning således, at børnene kan hænge deres løbehjul op på skolens vestmur, så de ikke ligger spredt ud på plæner, legeplads og i skolegården.
Der er forskellige løsninger på problemet og man er naturligvis mere en velkommen til at bidrage med idéer samt tips og tricks.
Og ikke nok med det – det tredje projekt kan være på vej, da vi er blevet spurgt om vi kan sy Lucia tunikaer til årets Lucia optog. Hvem sagde at Handyteamet kun er folk med stærke arme? Alle med lyst og evner til at hjælpe i lokalsamfundet kan være med, så nu er vi ved at finde hjælp fra nogen, der helst skal have det store symaskine kørekort.
Hvis du allerede ved hvem det kunne tænktes at være, så kontakt os endelig på borger@alsønderup.nu.
Kære forældre eller bedsteforældre til elever på Alsønderup Skole
Planlægningen af det nye skoleår er i gang, og vi glæder os til at byde nuværende og kommende elever velkommen til skolen i skoleåret 16/17. I den forbindelse skal personalet fra indskolingen afsted på arbejdsdag den 31. maj og mellemtrinnet den 1. juni.
For eleverne betyder det to dage med alternativt skema og indhold.
Vi vil bruge dagene på at forskønne skolen med kunst, men vi har brug for alle de hjælpende hænder, vi kan skaffe.
Så er du forælder eller bedsteforælder til et barn på skolen og har tid og lyst til at hjælpe os en af dagene eller begge dage eller blot nogle timer i tidsrummet fra kl. 8.00- 14.00, så kontakt hurtigst muligt distriktsskoleleder Hanne Lindegaard på tlf. 72 32 74 10 eller på mail . Du kan også tilmelde dig direkte nedenfor.
Vi skal høre fra dig senest den 27. maj, så vi kan tage højde for det i planlægningen.
Vi skal nok stå for hele planlægningen og indkøb af materialer m.v. Du behøver ikke at være hverken Picasso eller Gauguin. Du skal bare møde op og være klar til at hjælpe vores elever med maling, pensler og inspiration. Så sørger vi for glade elever, lærere og pædagoger, og der er også kaffe på kanden!
Vi glæder os til at se dig 🙂 Bedste hilsner Hanne Lindegaard Distriktsskoleleder
Online tilmelding: Da rigtigt mange har meldt sig til d. 31. maj kan vi med glæde meddele at denne dag er fuldt booket. Mange tak for hjælpen til alle! Hvis du har tid til at være kreativ med børnene d. 1. juni, så skriv dig meget gerne på.
Udstyret er hovedsageligt legeredskaber, men også et nyere shelter, der nok bliver projektets største udfordring.
Vi mangler stadig noget af det tunge værktøj til opgaven, så hvis du har, eller kender en der har, en lille åben minigraver, to stk. 1000 kg ramper til en større minigraver, vi allerede har eller en større nedbrydningshammer til at bryde funderinger op med, så tøv ikke med at kontakte os.