I tirsdags blev der afholdt vælgermøde på Kulsviergården, hvor en bred vifte af partier var repræsenteret. Det første punkt på aftenen omhandlede “IT Infrastruktur”, der formentligt var tænkt som digital infrastruktur og ikke mindst digitale hjælpemidler.
“Jeg undersøgte dækningskortet inden jeg kom herud og alt så grønt ud.”
Punktet var hurtigt overstået, idet næsten alle kandidater var tilhængere af forbedringer og øget indsats på området, men da indlæggene spændte fra nogle meget konkrete tiltag fra Venstre til nogle mere luftige vendinger fra Alternativet, fik jeg indtrykket af, at der også gik lidt valgflæsk i emnet – stærkt hjulpet af Borgmester Dorte Meldgaards udtalelse, at hun havde “undersøgt dækningskortet” inden hun kom herud og at “alt så grønt ud”.
Det er jo stærkt bekymrende at kompetenceniveauet er så lavt, at hun, formentligt, refererer til Energistyrelsens dækningskort – i øvrigt udarbejdet på baggrund af data fra udbyderne selv- når kortets minimumshastighed som standard er sat til 2 Mbit/s download og hun derefter antyder, at der måske slet ikke er så store problemer. Skifter man minimumshastigheden ud med 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload, der i øvrigt er regeringens 2020 mål, bliver det meste af Nordsjælland rød, Dorte! Vi skal tilbage til midten af 90’erne for at en 2/0,5 Mbit forbindelse var tilfredsstillende.
Emnet er jo ikke nyt. Internetforbindelserne var jo endnu værre ved sidste kommunalvalg, så det bekymrer jo lidt, at kun få har konkrete tiltag, som i Venstres tilfælde er udmøntet i forlængelse af regeringens digitaliseringsstrategi for 2020. Og angående den…
Borgerforeningens fibernet projekt handler jo netop om digital infrastruktur – eller mangel på samme. Det har været en intens kamp at få samlet de 187 husstande til ansøgningen til Bredbåndspuljen, der kun udgør en meget lille del af områdets husstande. Og langt de fleste beklager sig over de langsommelige og ustabile forbindelser.
Regeringen har netop forhandlet en aftale på plads, hvori tiltag til forbedring af digital infrastruktur indgår. Det er skuffende at læse om dette tiltag, der blot lægger op til at forlænge den udskældte Bredbåndspulje indtil 2025. Generelt afsættes 125 millioner årligt, men det er uklart hvor meget, der går til Bredbåndspuljen. Uanset om Bredbåndspuljen får tildelt 125 millioner årligt, så er det ikke nok. Puljemidlerne for 2017 var, indtil i dag, på 40 millioner mens ansøgningerne beløb sig til 160 millioner. Der vil altså stadig mangle mange penge for, at alle ansøgere får puljemidler og det må naturligvis også forventes at når puljen øges, så vil ansøgningerne strømme ind i en forholdsvis øget mængde.
Det er også snæversynet at tro, at Bredbåndspuljen er løsningen for alle.
Det er den langt fra, da vi jo nu ved, at det kræver mange ressourcer at samle husstandene til en ansøgning og gamle Hansen på 96 år kan ikke se fornuften i at bruge 2.000 kr. på en fibernetforbindelse, upåagtet at køberne af hans ejendom om få år måske er en børnefamilie, der må og skal have bedre forbindelse, så børnene vokser op til at sikre Danmarks fremtid.
Yderligere orker mange ikke- eller besidder mange måske ikke – det der kræves for at ansøge til Bredbåndspuljen. Der skal skrives breve, mails, ringes på døre, udarbejdes dokumenter til alle, kommunikeres med udbydere (også på teknisk niveau) samt navigeres i Energistyrelsens information og indgive selve ansøgningen.
For slet ikke eksempelvis at nævne tre gårde, der ligger med mange kilometers afstand på den Jyske hede – de får aldrig en reel chance i Bredbåndspuljens pointsystem.
Ingen virksomheder kan deltage i Bredbåndspuljen, så de står alene. Det går især ud over små og mellemstore virksomheder, der bliver ramt hårdt på konkurrenceevnen. Nogle skriver i valgdebatten, at vi skal fokusere på skolerne, fordi virksomhederne “kan jo bare betale sig fra det”. Go’daw mand økseskaft! Du glemmer da vist at virksomhederne kun kan betale hvis de tjener penge og de penge kommer jo fra dig som kunde. Du kan vælge at betale den merpris indirekte til virksomheden eller du kan vælge at købe dit grej i Kina i stedet. Så i et langsigtet perspektiv kan disse virksomheder vælge at dø eller flytte til en kommune med gode internetforbindelser. Her er hovedstadsområdet godt rustet. Hvem sagde butiksdød i provinsen?
Dermed en bredside til Bredbåndspuljen, men hvad gør kommunerne så?
De kan vælge at støtte ansøgere til Bredbåndspuljen, som Gribskov Kommune har gjort. De kan vælge at hjælpe med at udvide nettet ved at grave tomrør ned, når der alligevel skal laves vejarbejde og omlægges el-master til jordledninger, som Ballerup Kommune begyndte på for flere år siden.
Og så kan man naturligvis sidde på hænderne, som man har gjort i Hillerød Kommune i årevis, for “alt ser grønt ud”.
Men nu kommer der andre boller på suppen! I tirsdags var næsten alle enige om, at der skal ske noget, så lad os da for pokker se noget ske de næste fire år!
Det ser Borgerforeningen og mange borgere gerne.