I dag fejres Hillerød Vest Skolens 5 års fødselsdag med festlige indslag og kagemand til alle børn og lærere.
Vi ønsker skolen et stort tillykke med fødselsdagen og håber at alle børnene får en fantastisk dag!
I dag fejres Hillerød Vest Skolens 5 års fødselsdag med festlige indslag og kagemand til alle børn og lærere.
Vi ønsker skolen et stort tillykke med fødselsdagen og håber at alle børnene får en fantastisk dag!
Det var en blæsende og råkold onsdag morgen d. 10. august, men ikke desto mindre var der fyldt med glade børn, der havde første skoledag på Alsønderup skole.
Distriktsskoleleder Hanne Lindegaard bød alle velkommen i sin tale og fællessangen var den velkendte “Mariehønen Evigglad”, som enhver kan synge med på.

Alle de nye børn på den nye 0. årgang blev ved navn kaldt op til klasselære Aase Meyer og budt velkommen, godt hjulpet på vej af 6. årgang, der har fungeret som mentorer for de små.

Da de resterende klasser var gået ind, blev der mulighed for at fotografere den nye årgang ude foran skolen.
Afslutningsvis blev 0. årgang fulgt ind til deres klasselokale. Dette er en rigtig god og festlig tradition, hvor resten af skolen står og byder dem velkommen i en korridor af flag. For første gang fulgte vi dem ind med et kamera, så man får en idé om, hvor dejligt det føles. Videoen er på vej og er tilgængelig snarest.
Et varmt velkommen til Alba, Angelina, Dina, Emily, Emma, Eva, Melissa, Oliver, Signe, Tino, Valdemar og Viktor, der nu er startet på vores lokale skole!

Planlægningen af det nye skoleår er i gang, og vi glæder os til at byde nuværende og kommende elever velkommen til skolen i skoleåret 16/17.
I den forbindelse skal personalet fra indskolingen afsted på arbejdsdag den 31. maj og mellemtrinnet den 1. juni.
For eleverne betyder det to dage med alternativt skema og indhold.
Vi vil bruge dagene på at forskønne skolen med kunst, men vi har brug for alle de hjælpende hænder, vi kan skaffe.
Så er du forælder eller bedsteforælder til et barn på skolen og har tid og lyst til at hjælpe os en af dagene eller begge dage eller blot nogle timer i tidsrummet fra kl. 8.00- 14.00, så kontakt hurtigst muligt distriktsskoleleder Hanne Lindegaard på tlf. 72 32 74 10 eller på mail . Du kan også tilmelde dig direkte nedenfor.
Vi skal høre fra dig senest den 27. maj, så vi kan tage højde for det i planlægningen.
Vi skal nok stå for hele planlægningen og indkøb af materialer m.v. Du behøver ikke at være hverken Picasso eller Gauguin. Du skal bare møde op og være klar til at hjælpe vores elever med maling, pensler og inspiration. Så sørger vi for glade elever, lærere og pædagoger, og der er også kaffe på kanden!
Vi glæder os til at se dig 🙂
Bedste hilsner
Hanne Lindegaard
Distriktsskoleleder
Online tilmelding:
Da rigtigt mange har meldt sig til d. 31. maj kan vi med glæde meddele at denne dag er fuldt booket. Mange tak for hjælpen til alle!
Hvis du har tid til at være kreativ med børnene d. 1. juni, så skriv dig meget gerne på.
(Tilmelding er lukket)