Sankt Hans på Kulsviergården

Kulsviergården afholdte Sankt Hans aften torsdag d. 23. juni med spisning og bålsang.

Ja, her ser de jo flinke nok ud
Alsønderup sogns hekse

Vi startede med spisning indenfor, hvor kokken bød på steg, pølser, kartofler og meget andet – og der var rigeligt af det. I baren kunne man købe øl og vand til favorable priser. Der var godt gang i baren, varmen taget i betragtning.

Efter maden blev bålet tændt og den velkendte Shu-Bi-Dua sang rungede over pladsen. I den uddelte “sangbog” var også Alsønderup sangen, som man nok bliver nødt til at øve sig lidt bedre på til næste år…

Tak til Kulsviergården for en hyggelig og veltilrettelagt aften!