Har du lyst til at give en hånd?
Kære forældre eller bedsteforældre til elever på Alsønderup Skole
Planlægningen af det nye skoleår er i gang, og vi glæder os til at byde nuværende og kommende elever velkommen til skolen i skoleåret 16/17.
I den forbindelse skal personalet fra indskolingen afsted på arbejdsdag den 31. maj og mellemtrinnet den 1. juni.
For eleverne betyder det to dage med alternativt skema og indhold.
Vi vil bruge dagene på at forskønne skolen med kunst, men vi har brug for alle de hjælpende hænder, vi kan skaffe.
Så er du forælder eller bedsteforælder til et barn på skolen og har tid og lyst til at hjælpe os en af dagene eller begge dage eller blot nogle timer i tidsrummet fra kl. 8.00- 14.00, så kontakt hurtigst muligt distriktsskoleleder Hanne Lindegaard på tlf. 72 32 74 10 eller på mail . Du kan også tilmelde dig direkte nedenfor.
Vi skal høre fra dig senest den 27. maj, så vi kan tage højde for det i planlægningen.
Vi skal nok stå for hele planlægningen og indkøb af materialer m.v. Du behøver ikke at være hverken Picasso eller Gauguin. Du skal bare møde op og være klar til at hjælpe vores elever med maling, pensler og inspiration. Så sørger vi for glade elever, lærere og pædagoger, og der er også kaffe på kanden!
Vi glæder os til at se dig 🙂
Bedste hilsner
Hanne Lindegaard
Distriktsskoleleder
Online tilmelding:
Da rigtigt mange har meldt sig til d. 31. maj kan vi med glæde meddele at denne dag er fuldt booket. Mange tak for hjælpen til alle!
Hvis du har tid til at være kreativ med børnene d. 1. juni, så skriv dig meget gerne på.
(Tilmelding er lukket)


På opfordring fra flere, har borgerforeningen oprettet 


