Fibernet Præstevej projektet

Hjem Fora Værd at vide Fibernet Præstevej projektet

Viser 16 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #3334
      Martin
      Moderator

      Kære beboere på Præstevej, Nejedevej og Pølemosen,

      Velkommen til denne forumtråd, hvor I er velkommen til at stille spørgsmål, både til mig og til hinanden, vedrørende deltagelse i Bredbåndspuljen 2018.

      Inden længe fremsender jeg jer en fuldmagt, som skal bruges til at tilmelde jer i projekt “Borgerforeningen Alsønderup Sogn, Fibernet Præstevej” på Energistyrelsens hjemmeside.

      Dette er et relativt lille projekt, så jeg vil offentliggøre det hurtigst muligt hos Energistyrelsens, så vi har så langt tid som muligt til at få en til at byde på projektet.

    • #3335

      Tak for det, Martin.

      Jeg har allerede prøvet at regne lidt på projektets point, og kan se at det bliver meget svært for de seks deltagere at opnå en høj score, selv med maksimal egenbetaling fra alle.

      Er der mulighed for at søge tilskud fra Gribskov og Hillerød kommuner? Og har du nogensinde oplevet, at bredbåndsselskaberne har bidraget med egen investering i et projekt?

      MVH

      Claus fra Nejedevej 44

    • #3337
      Martin
      Moderator

      Hej Claus,

      Du har helt ret i, at det er et svært projekt. Dels får man først maksimalt point for deltagere, når man rammer 50 husstande og dels er både Hillerød og Gribskov Kommuner såkaldte bykommuner, hvilket trækker ned.

      Hillerød Kommune giver ikke tilskud til sådanne projekter, men Gribskov Kommune gav faktisk tilskud i 2017 – eller havde i hvert fald en pulje til det. Problemet var sidste år, ligesom nu, at tidsfristen for at søge tilskud, ligger langt tidligere end Energistyrelsen melder deres tidsfrister ud, så mange projekter er slet ikke parat på det tidspunkt.

      Jeg vil undersøge om Gribskov Kommune har en pulje man kan søge fra igen i år, men tvivler på, at fristen ikke allerede er udløbet.

      Mvh. Martin

      Opfølgning:
      Gribskov Kommune har desværre ikke haft midler til at yde tilskud til Bredbåndspuljen 2018. Indbyggerne her er i forvejen hårdt ramt, da den er defineret som en såkaldt “bykommune”. Kommunen har opponeret med dette kriterium i et høringssvar (som man kan se her) til Energistyrelsen, men kriteriet blev indført alligevel.

    • #3361
      Martin
      Moderator

      Så er annoncerings fristen ved at være udløbet og jeg har checket at projektet er annonceret. Det har fået projekt #129-18 og projekt listen kan downloades fra Energistyrelsens hjemmeside her: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Tele/kontaktpersoner_-_03-10-2018.xlsx

      I Bredbåndspuljen 2018 hedder dette projekt “Borgerforeningen Alsønderup Sogn, Bredbånd Præstevej”.

      Jeg har i dag været i kontakt med en kontaktperson fra YouSee, der i kraft af sidste års fibernet projekt, lige har gravet fiber ned i området. De har godt lagt mærke til os, men meddeler at den generelle regel fra deres “infrastruktur afdeling” er, at der skal være minimum 40 husstande i projektet. Trods denne regel, har vores kontaktperson bedt afdelingen om at se, om de vil tage projektet alligevel, da de netop graver i vores området i disse dage.

      Jeg lægger informationen op så snart jeg hører mere!

    • #3374
      Claus Christiansen
      Gæst

      Hej Martin,

      det oplagte link er tilsyneladende ikke det rigtige. Det henviser til listen over kontaktpersoner hos bredbåndsudbyderne og ikke listen over projekter.

      Er der i øvrigt noget vi kan gøre for at øge interessen for vores projekt hos udbyderne?

      Bør jeg selv tage fat i kontakten fra TDC?

      Mvh Claus

      • #3378
        Martin
        Moderator

        Hej Claus,

        Det er også rigtigt – det rigtige finder du på denne side: https://ens.dk/ansvarsomraader/bredbaand/bredbaandspuljen/ansoegningsprocessen-i-hovedtraek under punkt 4.
        Da listen har tendens til at blive opdateret, skifter den hele tiden navn og er derfor svær at linke direkte til.

        Jeg er i kontakt med YouSee om hvorvidt deres infrastruktur afdeling overhovedet er interesseret i at deltage i projektet. Det eneste der kan gøre projektet mere attraktivt er at øge egenbetalingen. Dermed øges chancen for at få del i Bredbåndspuljen 2018.

        Grunden til at indlæg skal godkendes er, at vi får mange tilbud på medicin og erotiske fornøjelser, selvom jeg prøver at dæmme op for dem. Disse vil jeg gerne skåne vores gæster for 🙂

        Medlemmer af Borgerforeningen kan dog logge ind og lave indlæg direkte.

    • #3375
      Claus Christiansen
      Gæst

      Hvad er grunden til at ens indlæg skal modereres før det bliver lagt op?

    • #3604

      Hej Martin,

      De seks husstande i Præstevej-projektet fik jo desværre ikke noget ud af bredbåndspuljen i 2018!

      Kan vi regne med din assistance igen her i 2019 i et nyt forsøg på at opnå støtte til fibernet for projektets seks ejendomme?

      Lad mig også gerne vide, hvad jeg kan gøre for at virkeliggøre projektet.

      På forhånd tak og med venlig hilsen

      Claus Christiansen, Nejedevej 44

      • #3606
        Martin
        Moderator

        Hej Claus,

        Jeg har en stående aftale med YouSee om at se på det, så snart vores nuværende projekt er færdigt. Det har desværre trukket ud, af forskellige årsager, og afsluttes tidligst ved udgangen af denne måned.

        Man kan jo håbe på, at de skruer lidt på reglerne for tilskud igen, så man i det mindste kan få en chance, når man er beliggende i landzone.

        Jeg skal nok vende tilbage 🙂

      • #4129

        Hej Martin,

        Er Fiberring 1 projektet afsluttet nu, så vi kan komme i dialog med YouSee/TDC om at blive “dryp-kunder” og dermed få fiberen forlænget fra Skovmosegård på Bybjergvej 4 ud til de resterende seks-syv ejendomme ved Pøleåens udløb?

        Eller kan vi søge om tilskud fra bredbåndspuljen igen i år? Jeg har hørt, at beløbet skulle være større i år, men er ikke klar over, hvornår man kan begynde at ansøge herom?

        Kan du kaste lys herover?

        Med venlig hilsen

        Claus Christiansen

      • #4928

        Hej Martin,

        Der er nu gået en rum tid siden min sidste forespørgsel d. 31 marts 2019.

        Er Alsønderups fibernet kommet op at køre? Og kan du/I hjælpe med at få de seks ejendomme omkring Pølemosen med, evt. som dryp-kunder?

        Og hvad med bredbåndspuljen i år? Er der fortsat mulighed for at søge tilskud igen i år? Eller har vi forpasset chancen rent tidsmæssigt?

        Jeg har også tidligere spurgt dig, om der er noget som helst, som vi i de seks ejendomme kan gøre for at få fibernet?

        MVH

        Claus Christiansen, Nejedevej 44

         

      • #4931
        Martin
        Moderator

        Hej Claus,

        Alle deltagere i Fiberring 1 projektet skulle nu være klaret og vi mangler blot lidt formalia om at lave en rapport og et regnskab til Energistyrelsen for at projektet kan afsluttes og YouSee kan få udbetalt tilskuddet på de mange millioner fra Bredbåndspuljen 2017.

        Først herefter kan andre tilsluttes det samme net. Dog er disse drypkunder formenligt kun dem, hvor man har gravet fiberen forbi og som at forskellige årsager ikke har kunne/ville deltage i projektet og nok i mindre grad jer, der ligger i forlængelse af nettet og kræver omfattende gravearbejde.

        Der er mig bekendt ikke lavet om på kriterierne i Bredbåndspuljen 2019, hvilket gør det praktisk talt umuligt for os i Hillerød og Gribskov kommuner at deltage, hvilket jeg synes er helt utilstedeligt.

        Når nu alt dette er sagt, så sker der rigtigt meget for udbredelsen af fibernettet i området dette efterår. Det er som om udbyderne har fundet ud af, at investeringen kan lønne sig i fremtiden og selv de mindre selskaber begynder at rykke på sig. Vi har f.eks. Fibia i Gadevang og Gigabit i Tulstrup og Alsønderup og ikke mindst TDC/YouSee, der allerede er i gang i Hillerød by og nu begynder at rykke ud til de mindre byer også.

        Jeg ser potentielt to muligheder for jer yderst på Præstevej. En udbyder, der lægger fibernet i Annisse og gør det muligt for jer, der ligger i udkanten, at komme med for et mindre beløb. Alternativt, en mulighed for jer med at finde en ordning, hvor udbyder betaler en del og I selv betaler resten eller måske ligefrem selv forestår gravearbejdet. Sidstnævnte vil nok kræve en del snak med flere udbydere.

        Mvh. Martin

      • #5515

        Hej Martin,

        jeg har lige fået besked fra  ENS i min e-boks om at jeg/min ejendom kan søge bredbåndspulje i år, altså 2020.

        Jeg er ved at sætte mig ind i reglerne, men vil først lige høre, om du eventuelt vil hjælpe mig og de 6 andre ejendomme ved Pøleåens udløb endnu engang? du er jo allerede inde i problematikken 🙂

        Mange venlige hilsner

        Claus (Nejedevej 44)

    • #5516
      Martin
      Moderator

      Hej Claus,

      Super godt at du skriver! Jeg har tjekket ens.dk og det ser ud til at de har fjernet land-kommune kravet igen, så ja, det betyder at vi kan lave et projekt med jer!

      For at være helt ajour: Er I alle med på den? Dvs. Præstevej 96, 98, 99, 102, Pølemosen 17 og 23 samt Nejedevej 44?

      Og findes der adresser derude, som ikke er med i listen? Jeres numre springer lidt mærkeligt, synes jeg 🙂

      Mvh. Martin

      • #5517

        Tak for din tilbagemelding, Martin.

        Alle de adresser, du nævner, ønsker en løsning og ejerne vil gerne skrive under på en ny fuldmagt, herunder egenbetaling af min. 4000 kr. Adresse-numrene er korrekte og der er ikke flere ejendomme, så ja, nummereringen er spøjs. En yderligere ejendom, Præstevej 95, ønsker også at være med, men har hvid prik på ENS kortet, som jeg lige skal opklare årsagen til. De har ringe dækning, så kortet vækker undren.

        Kan vi i øvrigt kommunikere mere direkte end via dette forum? Mine telefonnumre er 39761006 fastnet/26700013 mobil. ‘

        MVH Claus

    • #5518
      Martin
      Moderator

      Hej Claus,

      Jeg har læst op på reglerne og først og fremmest skal vi have afklaret hvorfor nr. 95 ikke er tilskudberettiget. Når jeg går ind på https://tjekditnet.dk/ for den adresse, siger den at der er mulighed for 50/10 Mbit/s. Det skal tjekkes om den hastighed holder vand og de fleste udbydere har en hjemmeside, hvor man kan tjekke sin hastighed (ikke med WiFi). Hvis den i realiteten er under 10/2 Mbit/s skal udbyderen kontaktes, hvorefter svar fra denne skal bruges som dokumentation til en indsigelse til Energistyrelsen. Som jeg kan se ud fra reglerne, er det boligejeren selv, der skal foretage denne indsigelse. Det skal være i orden inden d. 25. august for at adressen kan komme med.

      Mens dette bliver afklaret, kontakter jeg Gribskov Kommune, der tidligere har ydet støtte til bredbånds projekter. De har ikke en dedikeret kontaktperson og qua covid-19, bliver det måske en langstrakt affære, så det gør jeg på mandag.

      Jeg har vedlagt den standard fuldmagt, der skal udfyldes af deltagerne. Hvis du kan få dem til at udfylde og sende den til mig, så vi får formalia i orden, er det nemmest. Jeg ved faktisk ikke om jeg har alles mail adresser, men det kan jeg lige undersøge.

      Så vil jeg på forhånd også lige lufte min formodning om, at chancen for at få tilskud til dette projekt ikke er overvældende. Der er afsat 100 mio, kr. til Bredbåndspuljen 2020, men i kraft af, at kravet om at adresser skal ligge i landkommune er frafaldet, er der hermed tusindevis af nye adresser, der kan søge puljen.
      Ligesom tidligere, gælder det om at få tildelt så mange point som muligt, for at få del i puljen og det gøres stadig primært via egenbetalingen. Derfor tror jeg ikke at 4.000 kr. er nok til at komme med, men det kan vi tage, hvis en udbyder er med på projektet.
      I øvrigt kan man, hvis man har virksomhed, lade denne betale egenbetalingen og dermed samtidigt fradrage dette. Der gælder også at håndværkerfradraget kan bruges til internetinstallation, men jeg skal undersøge om dette kan kombineres med tilskud fra Bredbåndspuljen.

      Den næste udfordring er, om vi kan få en udbyder med på projektet. Eftersom det er relativt få husstande vi snakker om, er udbyderens potentielle fremtidige indtægt begrænset og investeringen skal derfor foregå af ideologiske eller PR-mæssige årsager.
      En ting, der kan hjælpe på dette er, at ønske fiberforbindelser, men også at acceptere en fremskudt central (DSLAM). Dermed skal udbyderen kun grave fiber hen til centralen, hvorefter de eksisterende kobberforbindelser kan bruges. Det er stadig et krav fra Energistyrelsen at den nye forbindelse overstiger 100 Mbit/s i download.

      Dette er blot mine tanker om projektet og vi oplever lige nu, at udbyderne står i kø for at invadere nye områder, så det kan være det går nemmere end forventet 🙂

      Mvh. Martin

      Attachments:
    • #5520
      Martin
      Moderator

      Hej Claus,

      Jeg vil blot lige informere om, at jeg har fået kontakt til Gribskov Kommune og at de ikke kan afvise, at de giver tilskud til bredbåndsprojekter. Der er dog ikke vedtaget noget konkret og eftersom politikerne jo er på sommerferie, skal vi nok væbne os lidt med tålmodighed. I princippet kan vi få tilsagn til tilskud fra kommunen så sent som d. 21. september, men jeg er i dialog med dem og har beskrevet udfordringerne.

      Det bliver interessant at se hvad de kan gøre for os.

      Mvh. Martin

    • #5521

      Hej Martin,

      Nu har jeg modtaget 6 af 8 fuldmagter og håber at få de sidste to i morgen. Jeg vedhæfter fuldmagterne her og sender dem også på borger@alsønderup.nu.

      Jeg har bedt de andre deltagere om at gøre indsigelse hos ENS mod den mobile bredbåndsdækning, som ENS allerede har tildelt os hver ½ point for. Det bør være 1 point, idet de mobile bredbåndshastigheder, der loves af udbyderne på 10-30 Mbits/sek, er helt hen i vejret. YouSee og Telia indrømmer dette verbalt, men vil ikke give skriftligt tilsagn herom!!!

      MVH
      Claus

    • #5523

      Hej Martin,

      Nu er alle 8 fuldmagter sendt til dig på borger@alsønderup.nu.

      Næste skridt er at annoncere projektet. Vil du sørge for det, eller skal jeg selv gøre det?

      Lad mig høre fra dig.

      MVH

      Claus

      • #5537
        Martin
        Moderator

        Hej igen Claus,

        TDC Group har meldt tilbage, at de er positive for projektet, men at det for nuværende kun opnår knapt 54 point. Eftersom vi ikke kan få tilskud fra kommunerne, er den eneste måde at hæve scoren på, at øge egenbetalingen.

        De har ikke selv nogle præferencer vedrørende dette og det må de vist heller ikke have, men på Energistyrelsens hjemmeside kan man se, at projekter med færre point kom med sidste år. Det er dog lidt et lotteri, når den ligger så lavt.
        Vores første projekt havnede i omegnen af 78 point, hvilket var tilstrækkeligt, så jeg håber at I måske kan løfte egenbetalingen lidt.

        Hvis du har behov for det, kan jeg køre nogle beregninger på, hvad der skal til for at få en fornuftig score?

        Mvh. Martin

    • #5526
      Martin
      Moderator

      Hej Claus,

      Jeg har fået endeligt svar fra Gribskov Kommune og de yder desværre ikke tilskud til Bredbåndspuljen 2020. Han skriver dog “i udgangspunktet…”, så jeg har sendt en mail, hvor jeg spørger om der er andre muligheder, men nu er han gået på ferie indtil 3. august.

      Men både Fibia og TDC Group har meldt sig på banen og laver i øjeblikket beregninger på projektet. De er informeret om diverse indsigelser og det frie valg for implementering af teknologi.

      Fælles for dem begge er dog, at de spørger hvor meget deltagerne er villige til at give i egenbetaling. Umiddelbart vil jeg tro, at minimumsbeløbet ikke rækker, så måske du kan tage en snak med folk om hvor langt de er villige til at strække sig?

      Jeg forventer at få svar fra de to selskaber i løbet af ugen.

      Mvh. Martin

    • #5530
      Martin
      Moderator

      Hej igen Claus,

      Fibia har desværre ikke mulighed for at byde ind på projektet, da hovedparten af adresserne ligger i Gribskov Kommune og er udenfor deres forsyningsområde. Eftersom de er ejet af andelshavere, kan de kun byde i de områder, hvor deres andelshavere bor.

      Vi satser på at TDC Group vender tilbage snarest!

    • #5555
      Martin
      Moderator

      Hej Claus,

      Jeg har ikke fået de rigtige tal fra TDC endnu, men jeg har sat nogle fiktive tal ind, for at få den pointscore de angav til 53,77.

      Ved at fordoble jeres egenbetaling til 8000 kroner, opnår projektet en score på 59,53 med mine tal. Nu skal man jo passe på med at skrive noget i sten, men det vurderer jeg som værende en ok chance for at få tilskud fra Bredbåndspuljen 2020.

      Det er til gengæld en stejl forøgelse af egenbetalingen, så jeg vil bede jer om at vurdere, hvor meget den gennemsnitlige egenbetaling kan løftes – evt. i kombination med en differentieret egenbetaling, hvis nogen f.eks. deltager i firmaregi.

      Mvh. Martin

    • #5593
      Martin
      Moderator

      Hej Claus,

      Jeg fik endelig de rigtige tal fra TDC, men det passer sådan set meget godt med de fiktive tal, jeg lagde ind.

      Med en egenbetaling på 4000 kroner per husstand, giver det en score på 53,77, som tidligere nævnt. Med en egenbetaling på 8000 kroner, kommer scoren op på 59,77, hvilket er noget bedre.

      Til sammenligning kan jeg fortælle at deltagerne i et bredbåndsprojekt i Ll. Lyngby lægger over 65000 kroner per husstand, men de har altså også noget længere indbyrdes afstand.

      Det er ved at være tid til at sætte beløbet…

      Mvh. Martin

    • #5594
      Claus
      Gæst

      Tak for opdateringen, Martin.

      du nævner en egenbetaling per husstand på 65000 kr i et andet projekt! Det kan vist ikke passe, da max point for egenbetaling opnås ved 14000 kr.!

      Men, jeg vil spørge de øvrige deltagere om deres smertegrænse!

      Har du modtaget et tilbud fra TDC/YouSee? Og hvad er deres pris?

      mvh Claus

Viser 16 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.