Handyteamet anno 2018

Kim og Henrik borer til den 3. pælMan må sige, at foråret i 2018 er blandt de bedre – hvis man skal tage samme forbehold for begejstringen som landmændene som regel gør.

Det var derfor en varm mandag, hvor en mindre del af Handyteamet rykkede ud og fik sat 10 pæle i jorden omkring skolen, Baunetgården, den gamle skole og Kulsviergården. Pælene er endnu en opfindelse fra Susan Christiansen, der giver bedre udfoldelsesmuligheder i området for voksne og børn. Der kommer til at være skilte med QR koder, øsken og clips, så pælene kan bruges til poster til forskellige formål.

Tak for pizza!

Læs mere om projektet her.

Fællesspisning på Kulsviergården

Som den opmærksomme læser allerede har bemærket, afholder Kulsviergården fællesspisning hver den første torsdag i måneden. Du kan se det i kalenderen her.

Torsdag d. 5. april er det eksotisk RistaffelFællesspisning på Kulsviergården

Kom og smag en af klassikerne fra 80’erne og hyg med naboer, venner og familien OG slip for opvasken.

Vi holder prisen på 100 kr. pr voksen og 50 kr. for børn under 12 år.
Drikkevarer kan købes i baren til meget rimelige priser.

Praktisk info:
Husk at booke bord/pladser INDEN den 3. april.
Tilmelding kan ske på tlf. 48 28 65 40 eller 61 30 18 24 og

Betaling sker samtidig med tilmeldingen, enten via overførsel eller via Mobile Pay nr. 75462

Vi glæder os at se jer alle!
Bedste hilsner fra
Kulsviergårdens bestyrelse

Kulsvierscenen præsenterer

Ronja Røverdatter

af Astrid Lindgren
i en scenebearbejdelse
af Annina Enckell
Oversættelse, sang og musiktekster: Sebastian

Lørdag den 20/1-2018 (premiere)
Søndag den 21/1-2018
Lørdag den 27/1-2018
Søndag den 28/1 2018
Lørdag den 3/2-2018
Søndag den 4/2-2018

Alle forestillinger spilles på Kulsviergården, Alsønderup, Hillerød.

Har du lyst til at være med?

I forestillingen skal der på scenen bruges 10-15 børn og 12-15 voksne. Der er roller med mange replikker og sange, roller med få replikker og roller helt uden, og alle roller er super vigtige, for at vi kan skabe den fedeste, flotteste og mest fantastiske forestilling sammen.

Vi kan heller ikke undvære nogen til at tage sig af lys, lyd, regi og kostumer og til at stå for musikken (især klaver, guitar og trommer).

Ring eller skriv til Kulsvierscenens formand:
Susanne Andreasen, tlf. 40 433 859 / email: , hvis du vil vide mere.

Læs mere på www.kulsvierscenen.dk!

Aflyst: Familiefoto af Alsønderup Sogn

Rettet d. 9. juni 2017:
Da vi kun har to tilmeldte til dette arrangement, må vi desværre aflyse. Alle er velkommen til at kigge forbi alligevel.


Kære alle,

Kom og gør opmærksom på vores fantastiske lokalsamfund; Alsønderup, Tulstrup, Lykkesholm, Strødam, Benstrup og Nejede – også kendt som Alsønderup Sogn.

I skal møde kl 14.15 og gerne være iført noget grønt – på den måde viser vi, at vi er “Den grønne tråd – der forbinder os alle”, som er en del af vores Landsby vision.

Hvis I har mulighed for det må I gerne tilmelde jer via online tilmeldingen herunder eller til Annette Rieva på telefon: 40632716 og ellers møder I bare os – jo flere jo bedre 🙂

Lokale hilsener Borgerforeningen