Fællesspisning på Kulsviergården

Som den opmærksomme læser allerede har bemærket, afholder Kulsviergården fællesspisning hver den første torsdag i måneden. Du kan se det i kalenderen her.

Torsdag d. 5. april er det eksotisk RistaffelFællesspisning på Kulsviergården

Kom og smag en af klassikerne fra 80’erne og hyg med naboer, venner og familien OG slip for opvasken.

Vi holder prisen på 100 kr. pr voksen og 50 kr. for børn under 12 år.
Drikkevarer kan købes i baren til meget rimelige priser.

Praktisk info:
Husk at booke bord/pladser INDEN den 3. april.
Tilmelding kan ske på tlf. 48 28 65 40 eller 61 30 18 24 og

Betaling sker samtidig med tilmeldingen, enten via overførsel eller via Mobile Pay nr. 75462

Vi glæder os at se jer alle!
Bedste hilsner fra
Kulsviergårdens bestyrelse

Generalforsamling i Lokalrådet

Som du har kunne læse i både Lokalt Nyt og nu også se i Borgerforeningens kalender afholder Alsønderup Sogns Lokalråd ordinær generalforsamling på Kulsviergården i morgen kl. 19.

Borgerforeningen har aktivt forsøgt at finde flere frivillige til Lokalrådet, da begge foreninger dækker hvert sit interesseområde for lokalbefolkningen og vi ser gerne et fremtidigt tættere samarbejde med et åbent Lokalråd, der omfavner vores tætte kontakt med alle i Alsønderup Sogn.

Men der er mange, der ikke genopstiller til Lokalrådets bestyrelse i år og der er brug for flere kræfter! Mød derfor op på Kulsviergården i morgen og benyt din stemme – eller endnu bedre: Stil op til bestyrelsen!

Vi ses i morgen!

Vil du med på bustur?

AFLYST: Kom med på indkøbstur til Tyskland

Det er med stor beklagelse at vi har måtte aflyse denne tur, men der viste sig ikke at være tilslutning nok. Vi prøver med et andet arrangement i 2017!

Som vi tidligere har skrevet, arrangerer vi en indkøbstur til Fleggaard i Burg lørdag d. 1. april. Det har været lidt småt med tilmeldingerne og tiden er ved at være inde til at booke bussen, så har du lyst til at deltage, så meld dig gerne til i dag!

Det kunne være hyggeligt at møde naboer, bekendte og andre fra lokalsamfundet og få en snak. I øjeblikket rører der sig en masse, som mange har en mening om…

Turen er for alle, der gerne vil benytte muligheden for at købe billigt ind, men samtidigt også snakke med andre fra egnen. Lige nu sker der mange ting i dit lokalsamfund, som du måske er enig eller uenig i. Lad os tage en snak om det i bussen og se om vi kan gøre tingene bedre?

Tilmelding

Vi har fået et rigtigt godt tilbud og prisen er kun kr. 225,- for medlemmer og kr. 275,- ellers. Er du ikke medlem, så skynd dig at blive det. Så får du både medlemskab og turen for kr. 275,-!

Tilmeld dig direkte her eller send en mail til os på borger@alsønderup.nu eller ring til Annette på tlf. 40632716.

Tilmelding er bindende og efter først-til-mølle princippet, der er plads til minimum 50 personer.
Man skal være fyldt 18 år for at deltage.

Nordsjællandske Pletskud

Da vi for nyligt besøgte Alsønderup-Tjæreby Lokalarkiv blev vi gjort opmærksomme på bogen “Nordsjællandske Pletskud”, der er bringer rigtigt mange billeder fra vores helt eget lokalarkiv.

Bogen blev fremhævet af TV Nordsjælland og borgerforeningen har fået tilladelse til at gengive deres reportage. Du kan se lokalarkivets medlemmer blive interviewet herunder.

Det er takket være en omfattende samling af billeder fra lokalarkivet, at bogen i det hele taget har kunne lade sig gøre at lave.Nordsjællandske Pletskud

Hvis du har lyst til at købe bogen “Nordsjællandske Pletskud”, kan den stadig købes hos lokalarkivet.

Besøg dem i kælderen under Alsønderup Skole, hvor der er indgang fra parkeringspladsen ved børnehaven.
Det skulle være muligt at komme derned nu, hvor arbejdet med skolens tag er afsluttet.

Borgerforeningen støtter bankospil på Kulsviergården

Hjælp søges

Hver mandag kl. 19 til ca. Kl. 22 afvikles der bankospil på Kulsviergården i Alsønderup.

Spillet afvikles udelukkende af frivillige under støtteforeningen for ASGI og Kulsviergården, hvilket betyder at overskuddet deles ligeligt mellem de to foreninger og således kommer en bred vifte af lokale børn og voksne til gavn og glæde.

 

For ASGI kan nævnes den årlige idrætslejr i Tarm Idrætscenter, hvor alle børn fra 5 klasse. Til og med 8. klasse kan deltage.

For vores selvejende institution Kulsviergården, er det et absolut must at arrangementer som bl.a. Banko og Alsønderup Fester er en del af lokalsamfundet, da ”Gården” ganske enkelt ikke kan drives uden disse frivillige menneskers indsats og dermed tilskud til økonomien.

Vi er nu kommet i den situation at nogle af de frivillige, der har gjort et fantastisk arbejde gennem rigtig mange år, ønsker at blive aflastet.

Derfor søger vi efter frivillige ildsjæle, der kunne have lyst og energi til at være med i et dynamisk fællesskab/team omkring driften af bankospillet.

Du er også meget velkommen, selvom det ikke er hver mandag du har mulighed / tid.

Det der rent praktisk er, eller bliver behov for i fremtiden, er personer der:

– Kan bistå med opråb og salg af plader og spil, samt opråbe numre
– Kan tage ansvar for vagtplan
– Tage ansvar for økonomi samarbejde med Betty fra Kulsviergården

Vi skal for god orden skyld nævne at de ”gamle” bankohjælpere stadig ønsker at være aktive i fremtiden, men ønsker en velfortjent aflastning.

Vi håber at ovenstående har vagt din/jeres interesse og at der er mulighed for friske hænder til denne meget vigtige post, for at vores alle sammens idrætsforening og Kulsviergård stadig kan være en del af vores lokalsamfund.

For mere information, må du meget gerne kontakte Betty Andersen på Kulsviergårdens kontor
Tlf.:  4828 6540 mandag og torsdag kl. 9.00 – 14.00
Mail: