Seneste nyt om Baunevej 4

baunevej-4Kære borgere i Alsønderup Sogn,

Det er nu besluttet at Baunevej bliver ombygget til 1-2 familieboliger for flygtninge. Som I ved har borgerforeningen fulgt sagen nøje og efter granskning af referater og efterfølgende kontakt med Borgmester Dorthe Meldgaard, kan ovenstående nu bekræftes. Dorte Meldgaard fremhæver at udgiften skal holdes inden for den økonomiske ramme, der tidligere er estimeret for Baunevej 4.

Det lader hermed til at Hillerød kommune har lyttet til Lokalrådets høringssvar og anbefaling om at Baunevej 4 skal huse familier fremfor enlige, og vi ser i Borgerforeningen frem til at følge med i, hvordan Hillerød kommune effektuerer beslutningen indenfor den økonomiske ramme og hvordan vi som lokalsamfund kan bidrage i forhold til integrationen af den/de nye familier.

Fakta fra ekstraordinært referat 31.08.16 – sag 5. Ansøgning om dispensation til indretning af flytningeboliger Baunevej 4, 3400 Hillerød:

– Der er meddelt anlægsbevillig til gennemførelse af projektet på kr. 322.000,- ekskl. moms. Reduceres projektet til at omhandle indretning af ejendommen til enfamiliebolig, estimeres omkostningerne at beløbe sig til kr. 100.000,- ekskl. moms.

 

Det anslås, at ejendommen kan være i brug som flygtningeboliger fra primo 2017 – og som minimum frm til august 2017, hvor en lokalplan for området tidligst forventes færdigbehandlet.

Se eventuelt tidligere indlæg om borgermødet her.