Fibernet Sdr. Strødam

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Overblik

Sdr. Strødam, der hovedsageligt består af “fuglevejene”, var desværre blandt de veje, der måtte udgå af ansøgningen til Fiberring 1 projektet i 2017. Tilslutningen i Sdr. Strødam var relativt lille og en del husstande er ikke berettiget til tilskud fra Bredbåndspuljen.

Reglerne for deltagelse i Bredbåndspuljen 2018 er ændret, således at adresser beliggende i byzone i landets såkaldte bykommuner, der inkluderer Hillerød Kommune, ikke kan få tilskud. Det er således kun adresser beliggende i landzone og med en forbindelse på maksimalt 10/2 Mbit/s, der kan få tilskud fra Bredbåndspuljen 2018.

Da dette projekt kun har to tilskudberettigede adresser, kan det ikke oprettes i Bredbåndspuljen, men skal gennemføres som “alternativt projekt”. Det betyder at husstandende skal gå sammen om at betale for infrastrukturen, hvilket hovedsageligt kun kan lade sig gøre, hvis langt størstedelen på en vej ønsker at deltage.

Det er dog muligt at opnå fradrag for etablering af fibernet igennem BoligJobordningen, der blev gjort permanent med Finansloven for 2018. Med dette kan fradrages op til kr. 12.000,- pr. myndig person i husstanden og dækker også etablering af fibernet. Det er et alternativt tilskud, som man ikke skal se bort fra.

Er du ikke på listen og ønsker at deltage, så tilmeld dig her: https://alsønderup.nu/fiber/tilmeld/
Det er også muligt at framelde sig på den side.

Projektet omfatter følgende veje:
Damvejen, Hejrevej, Svanevej, Mågevej, Ternevej, Ellegårdsvej og Fasanvej.

Repræsentanter
Philip Davies (, tlf. 41 144 040) – Fasanvej.
(Der mangler en eller flere repræsentanter for projektet)

Seneste Nyt

Projektet er netop åbnet og vi mangler repræsentanter til at få flere tilmeldinger fra vejene.

Hvis du hedder Frank og har en fibia mail adresse, var det sikkert dig, der kontaktede mig ved infomødet i februar. Desværre kasserede min telefon dine kontaktoplysninger, så du må meget gerne kontakte mig igen på borger@alsønderup.nu.

Vejliste

Herunder finde du listen med alle deltagere i projektet, både de husstande der får tilskud og dem, der ønsker en fibernetforbindelse alligevel.

Lignende indlæg