Fibernet til alle

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
1

Vi ønsker fibernet til alle i Alsønderup og omegn

Vi arbejder på at alle i Alsønderup Sogn og omegn kan få indlagt fiber-baseret internet og følge med i fremtiden.

Det er dog langt fra alle, der hurtigt og billigt kan få indlagt fiber. Langt den største omkostning ved at få fiber er nedgravning af de tomrør, hvori selve fiberkablerne indblæses. Eksempelvis er det særdeles kostbart at få nedgravet fiber i bymæssige bebyggelser, da veje, fortove, bygninger og beplantninger kan påvirkes på overfladen, mens disse områder samtidigt har et større netværk af primær- og sekundær kloakering, vandforsyning, elforsyning, telefoni og andet i undergrunden. Derfor etableres der som regel kun fibernet i byer, hvor der i forvejen udbygges eller renoveres.
Til gengæld har byerne som regel i forvejen de bedste internetforbindelser, baseret på det gamle kobberledningsnet, da husstandene generelt har kortere afstand til fremskudte centraler, der allerede er forbundet internt via et backbone fibernet.

I landzonen er der længere fra husstand til nærmeste fremskudte central og selvom teknologien fortsat presser de næsten 100 år gamle kobberledninger til det yderste, er sandsynligheden for støj og fejl i kommunikationen større, hvilket reducerer nettohastigheden des længere afstanden bliver.
Selvom afstanden er større, er der langt færre problemer på gravestrækningerne, da dette som regel foregår langs veje og over marker. Derfor reduceres omkostningerne til selve gravearbejdet og ikke så meget til retablering af overfladen.

Fordele og ulemper

Der er mange fordele ved at få fiber indlagt i en husstand. Først og fremmest får man jo en langt hurtigere internetforbindelse, end hvad de andre teknologier kan præstere og allerede nu kræver en stor del af befolkningen en god internetforbindelse til skole, uddannelse, arbejde og virksomhedsdrift.

Allerede i dag har undersøgelser hos ejendomsmæglere indikeret, at liggetiden forlænges og slutprisen nedsættes ved hussalg, når der ikke er indlagt fibernet i ejendommen. Mange købere stiller som betingelse at der er etableret en god internetforbindelse. Derfor vil tilslutningen til fiber reelt betyde en merværdi på boligen.

Da fiber er baseret på optisk kommunikation og er pakket ind med moderne metoder, kan der normalt kun opstå problemer på disse kabler, hvis de afbrydes af gravearbejde. De gamle kobberbaserede ledninger er til gengæld noget mere følsomme for indtrængende fugt og vand, der opstår med årene.
Er optisk netværk med fiber kan også trækkes på meget lange strækninger uden at signalet forringes og bliver ikke påvirket af støj, mens det samme ikke gælder for kobberledningerne.
Man vil derfor opleve en langt mere stabil forbindelse.

Mange af os kender også problemet med “internetboksen” på væggen, som lige skal slukkes og tændes igen en gang i mellem. Især ADSL-teknologien, som mange anvender med kobberledninger i dag, er plaget af ADSL modems med ustabil software. Dette gør sig ikke gældende i samme omfang for fibertermineringerne, da teknologien i forvejen har været brugt på internetudbydernes egne netværk – deres backbone – i mange år.

Sidst, men ikke mindst, siger man at fiber er fremtiden. Ligesom kobbernettet har oplevet en ekstrem bedre udnyttelse, bare fra 1990’erne og til nu, vil fibernettet også kunne optimeres i fremtiden, uden at selv fiberen skal udskiftes. I værste fald skal der indblæses ekstra fibre, men det kræver formentligt ikke ekstra gravearbejde og kan dermed gøres meget billigt.

Hvad er så ulemperne?
Prisen. Som nævnt ovenfor er den største omkostning etableringen af det fysiske netværk, hvor man starter forfra og graver det hele ned. Hertil kommer udstyret i begge ender af fiberen, der af og til også er opdelt i flere strækninger, med mellemliggende forstærkerstationer samt router udstyr hos udbyderen.

Udover prisen på etableringen er der prisen på abonnementet. I disse tider arbejdes der på at liberalisere fibernettet og åbne det for mange udbydere, så der skabes konkurrence. Men vi ser at, med konkurrence eller ej, er det oftest er dyrere med en fiberløsning, da konkurrencen skabes på det tilgængelige indhold og mindre på prisen. Det kan dog hurtigt ændres med årene og udbyderne bliver til stadighed konfronteret med nye virksomheder, der udbyder på anderledes vilkår.

Da netop prisen er en hæmsko for udbredelsen af fibernettet, lancerede regeringen en bredbåndspulje med det formål at give tilskud til udbygning af fibernettet på lige vilkår.

Bredbåndspuljen

Tilskuddet fra bredbåndspuljen administreres af Energistyrelsen og i 2017 ansøgte Borgerforeningen med vores Fiberring 1 projekt og fik et tilskud på kr. 6.948.614 + moms til udrulning af fiber til 186 husstande i Alsønderup nord, Nejede, Annisse øst, Pibe Mølle, Benstrup og Strødam.

I 2018 er puljen indtil videre på kr. 100 mio. og vi synes at andre husstande i Alsønderup og omegn kunne have stor glæde af et lignende projekt.

Bredbåndspuljen fungerer nemlig med projekter, der registreres af en sammenslutning af modtagere, hvorefter det tildeles point ud fra en række kriterier. De projekter der opnår flest point modtager tilskud fra puljen indtil den er opbrugt.

Det vigtigste kriterie for at kunne deltage i projektet er, at husstandens adresse skal fremgår som tilskudsberettiget. Det er kun husstande registreret med en nuværende internetforbindelse på 10 Mb/s i hastighed eller derunder, der kan indgå i projektet. Husstande med hastigheder på 5 Mb/s eller derunder vægter ekstra tungt på pointskålen.
Det betyder, at hvis din adresse ikke er tilskudsberettiget kan den ikke komme med i projektet og erfaring viser, at det også er besværligt at blive tilsluttet senere. Energistyrelsen har et kort over alle tilskudsberettigede adresser her: https://bredbaandspulje.ens.dk/ (man skal zoome ind).

Som noget nyt, har Energistyrelsen ændret kriterierne for Bredbåndspuljen 2018, således at tilskuddet kun omfatter adresser i landzone for landets såkaldte bykommuner. Da både Hillerød og Gríbskov kommune er bykommuner, betyder det at husstande i byzone ikke kan deltage i Bredbåndspuljen 2018.

Et andet vigtigt kriterium er egenbetaling. Jo højere egenbetaling for hver husstand er, des flere point tildeles projektet og dermed øges sandsynligheden for at tilskuddet udløses. Hver husstand i projektet skal betale et minimumbeløb på kr. 2.000,- for at få fiberforbindelsen ifølge bekendtgørelsen for 2017. Dette beløb er sat op til kr. 4.000,- (inkl. moms) for 2018.

Man skal ikke betale mere, hvis man har lang afstand fra vej til bolig eller på anden måde skiller sig ud fra omgivelserne, men man kan vælge at øge sin egenbetaling for selv at give projektet en større chance for at blive udvalgt. Ligeledes gælder der, at husstandende selv kan vælge egenbetaling fra minimumbeløbet og opefter uden at det påvirker andre husstandes egenbetaling.

Lige så vigtigt er også, at som deltager i projektet, skal man aflevere en fuldmagt for at Borgerforeningen, der registrerer projektet, kan tilmelde husstanden på dennes vegne. Denne fuldmagt er bindende og man hæfter derfor for husstandens egenbetaling (der fremgår af fuldmagten), hvis projektet modtager tilskuddet fra puljen og projektet bliver realiseret. Beløbet forfalder først, når du har din nye forbindelse. Efterfølgende indgår du selv en leveringsaftale med udbyderen, hvor der som regel er en given opsigelsesfri periode. Denne periode kan ifølge loven dog maksimalt være 6 måneder.

Du kan læse meget mere om Bredbåndspuljen her: https://ens.dk/ansvarsomraader/bredbaand/bredbaandspuljen

Pointsystemet forklaret

En del har spurgt til point systemet og det forholder sig sådan, at Energistyrelsen beregner en pointscore for hvert projekt ud fra forskellige kriterier. Der er allerede fremsendt et Excel ark til alle deltagere i Bredbåndspuljen 2017, hvori man kan se udregningen. For Bredbåndspuljen 2018 trækker det ned, hvis man bor i en bykommune. Derfor vil projekter fra vores område stå lidt dårligere i 2018.
Når ansøgningsfristen er overstået, beregnes pointscores for alle ansøgere og de ordnes efter point. Jo flere point, des højere ligger projektet på listen.
Projektet med flest point tildeles støtte, hvorefter der arbejdes ned igennem listen indtil puljen er opbrugt. Puljen for 2018 er på 100 millioner. Projekter med lavere pointscore får dermed ikke støtte, men må ansøge forfra igen i 2019.
Det vigtigste man kan gøre som deltager er at øge egenbetalingen, når først projektets omkostning er fastlagt ifølge tilbud fra udbyderne. I visse tilfælde kan det derfor give bedre pointscore at fjerne adresser med lav egenbetaling, hvilket virker urimeligt, men gavner det samlede projekt.

Alternative løsninger

Som nævnt ovenfor, har projekter der deltog i Bredbåndspuljen 2016 og 2017, men som ikke fik tilskud, alligevel fået fibernet. Det skyldes at der er indgået en aftale med en udbyder, der gerne vil satse på projektet og muligvis også har forhandlet nogle specielle betingelser med husstandene for at indgå aftalen.

Derfor kan man godt for en alternativ aftale med en udbyder i stand. Denne løsning åbner op for, at husstande, der oprindeligt ikke er berettiget til tilskud kan komme med i aftalen og få opgraderet fra en middelmådig kobberforbindelse til fiber. Der findes desværre ikke en list over disse husstande, men er du en af dem, er du velkommen til at kontakte os så vi kan få et nyt område med.

Borgerforeningens projekter

Vi vil gerne have udbygget fibernettet i Alsønderup og omegn, da det vil bidrage til udviklingen af området og gøre det attraktivt at være tilflytter samt beholde det ungdomsliv der findes.
Derfor vil vi gerne have fibernet til alle, men i praksis må vi starte med nogle mindre projekter, da ingen udbyder vil grave fiber ned til alle på én gang.

Vi fik del i Bredbåndspuljen 2017 med vores første og største projekt, Fiberring 1. Med knapt 7 mio. kroner i tilskud før moms, blev det puljens dyreste projekt.

Når det er sagt, så har enkelte projekter, der ikke fik del i puljen, alligevel fået fiber. Dette blev gjort ved at indgå en direkte aftale med en leverandør uden om puljen, dog formenligt på nogle individuelle vilkår.

Er du ikke med på listen, kan man sagtens lave en aftale med udbyderne alligevel. Det kræver en speciel forhandling, uden om bredbåndspuljen, men vi vil forsøge at kontakte husstande i vores projektområder, der måtte ønske at få fiber.

Igangværende

Fiberring 1

Deltager i Bredbåndspuljen 2017 og er i øjeblikket under etablering.
I dette projekt indgår alle eller mange af vejene fra de tidligere  Fiberring Nord, Fiberring Øst, Fiberring Annisse og Fiberring Vest.

I 2018

Fibernet Egerødvej

Hillerødvej, Egerødvej.

Gå til projektsiden for området

Fibernet Præstevej

Nejedevej, Præstevej, Pølemosen.

Gå til projektsiden for området

Fibernet Nejedevej

Nejedevej, Møllehøjvej.

Gå til projektsiden for området

Fiberring Syd

Sort ring:
Hillerødvej, Egerødvej, Tulstrup Have, Granvej, Rørmosevej, Kløvervej, Nejedevej, Møllehøjvej, Bakkesvinget, Torsholmsallé.

Gå til projektsiden for området

Udgået fra Bredbåndspuljen

Fibernet Tvingsbakken og Fibernet Sdr. Strødam er udgået fra Bredbåndspuljen 2018, da de er beliggende i byzone.

Vi vil fortsat støtte projekter i områderne, hvor der vil være tale om en alternativ løsning.

Hvorfor er jeg ikke med?

Som beskrevet ovenfor, er det kun berettigede husstande der kan få del i Bredbåndspuljen. Derfor vi du høre til kategorien for alternative løsninger. I denne kategori findes så vidt vides kun en enkelt mulighed for at undersøge en husstands internetforbindelse, nemlig ved at bruge https://tjekditnet.dk/.

Da der er mere end 1000 husstande i området er det udenfor vore frivillige kræfter at kunne undersøge hvem der allerede har en god internetforbindelse og hvem der ikke har. Derfor, kontakt os hvis du ønsker at være repræsentant for sådan et projekt i dit område og vi vil tage snakken med udbyderne for at finde en løsning og hjælpe med information og administration af projektet.

Husk at der allerede findes projekter, hvor hver husstand fik fibernet for kr. 2.000,- selvom de ikke fik del i puljen. I sagens natur kan det også sagtens blive dyrere eller udbyderen kan måske forlange “den store pakke”. Men er man mange nok, er projektet helt klart interessant for udbyderne. Du skal derfor prøve at få så mange fra området med som muligt.

Spred budskabet!

Vi får kun alle med, ved at snakke med naboerne, slå det op på Facebook eller ved at bruge alle de andre kommunikationskanaler vi har. Og det er vigtigt at få alle med.

Har du selv lyst til sprede budskabet i dit område, så udskriv denne flyer og omdel den til alle, der kan have interesse:

 alternativt_fiber

Tag stilling nu!

Gå ind og send dit ønske om fibernet her

Lignende indlæg