Billeder fra Happy Summer

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
5

Lørdag d. 7. september fik vi afholdt Happy Summer, en begivenhed arrangeret af flere foreninger i samarbejde. Trods en ildevarslende vejrudsigt, endte dagen alligevel med at holde tørt og nogle kom endda hjem med en brunere kulør!

Vi startede dagen med en gang morgenfitness for de friske, efterfulgt af morgenmad sponseret af Borgerforeningen. Herefter kunne man boltre sig på Air Track’en, hoppepuden eller prøve Sumodragterne af. Jeg prøvede selv at dyste i sidstnævnte og holdt vel sagtens kun 30 sekunder!

På Læringsbasen var der “På Opdagelse i Naturen”, hvor man kunne fange græshopper og se dem under lup eller heppe på en deltager i snegleløbet.  Ole stod også parat til at fortælle om Kongernes Nordsjælland.

På græsset kunne man også tumle med Bumper Balls, hvor boldspillet lod til at være erstattet af “Hvem Vælter Først” legen. Ved tennisbanen blev der afholdt loppemarked for børn og til frokost var det muligt at købe pølser og brød samt få lidt til ganen, da dagen faktisk endte med at være varm.

På asfalten havde Tulstrup MC linet en række motorcykler op, hvor man kunne få en snak og sparke dæk. Der var faktisk et meget stort udvalg af forskellige typer og mærker. Samtidigt lavede spejderne pandekager med børnene ved shelterne.

Afslutningsvis gav ASGI gratis kaffe og kage, som man kunne indtage til tonerne fra Grease sange, sunget af Kulsvierscenen. Her var der en række sange, som man ikke normalt lægger mærke til og ikke mindst en solo, sunget af en ung pige med en meget stor sangstemme.

Det var alt i alt en rigtig hyggelig dag og jeg takker mange gange de hovedkræfter, der har lagt sig i selen for at få det op at stå. Desværre synes jeg ikke at så mange besøgte os, så derfor kommer her lige et par billeder fra dagen – i håb om at du får lyst til at besøge os til næste arrangement!

Generalforsamling 2018

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Vil du gøre en forskel?
Stil op til bestyrelsen og sæt dit præg på lokalsamfundet!

Borgerforeningen Alsønderup Sogn afholder ordinær generalforsamling

Onsdag den 21. marts kl. 19 på Alsønderup Skole

Bemærk at datoen er ændret i forhold til annonceringen i Lokalt Nyt.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Godkendelse af det reviderede regnskab
  4. Indkomne forslag
  5. Fastsættelse af kontingent
  6. Valg af besstyrelsesmedlemmer
  7. Valg af revisor
  8. Eventuelt

Har du et forslag under punkt 4, skal det være os i hænde senest 14 dage inden generalforsamlingen. Det er muligt at sende forslag på denne mail adresse eller direkte på vores hjemmesides forslagskasse: https://alsønderup.nu/forslag/
Indkomne forslag vil løbende blive annonceret indtil 7 dage inden generalforsamlingen.

Der er tre personer på valg under punkt 6 i år, der består af formandsposten samt to pladser i bestyrelsen.

Har du lyst til at gøre en forskel? Så stil op den 21. marts!

 

 

 

 

 

Ny folder fra skolen

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

skolefolderFra sommeren 2016 blev der ændret på sammensætningen af klasserne på Alsønderup Skole.

Hvor den aldersblandede undervisning hidtil har været opdelt i to spor, er disse nu lagt sammen og fordelingen mellem trinnene blev  ændret.

En ny folder beskriver opdelingen af den nye aldersblandede undervisning og hvordan det giver fordele med nye sociale tilknytninger mellem eleverne og hvordan de aldersblandede fællesskaber gavner undervisningen. Hertil kommer information om samarbejdet med institutioner og forældre samt de fysiske rammer skolen tilbyder.

Folderen bliver omdelt med næste version af Lokalt Nyt, men du kan også downloade og læse den direkte her:

Hillerød Vest Skolen Folder

Første skoledag

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry

Det var en blæsende og råkold onsdag morgen d. 10. august, men ikke desto mindre var der fyldt med glade børn, der havde første skoledag på Alsønderup skole.

Distriktsskoleleder Hanne Lindegaard bød alle velkommen i sin tale og fællessangen var den velkendte “Mariehønen Evigglad”, som enhver kan synge med på.

0. og 6. årgang samlet

Alle de nye børn på den nye 0. årgang blev ved navn kaldt op til klasselære Aase Meyer og budt velkommen, godt hjulpet på vej af 6. årgang, der har fungeret som mentorer for de små.

0. årgang med Aase Meyer

Da de resterende klasser var gået ind, blev der mulighed for at fotografere den nye årgang ude foran skolen.

Afslutningsvis blev 0. årgang fulgt ind til deres klasselokale. Dette er en rigtig god og festlig tradition, hvor resten af skolen står og byder dem velkommen i en korridor af flag. For første gang fulgte vi dem ind med et kamera, så man får en idé om, hvor dejligt det føles. Videoen er på vej og er tilgængelig snarest.

Et varmt velkommen til Alba, Angelina, Dina, Emily, Emma, Eva, Melissa, Oliver, Signe, Tino, Valdemar og Viktor, der nu er startet på vores lokale skole!