Ny Købmand i Alsønderup

Like
Like Love Haha Wow Sad Angry
71

Efter en længere pause er købmanden i Alsønderup åbnet igen den 4. april. Denne gang er det Mario og Inga, der atter tager fat i købmandskabet og selvom der gik lidt tid med at få varer og tilhørende priser op, er den nu fuld funktionel.

 

Købmanden tilbyder alt det, der også var muligt tidligere, så du kan roligt troppe op og finde de fleste almindelige dagligvarer, købe blomster til værtinden, få en ombytter gasflaske eller hente din GLS pakke.

Men der er mere end det. Som noget nyt tilbydes der brød og wienerbrød efter bake off metoden, hvilket undertegnede allerede har afprøvet og godkendt.
Den tidligere grøntsagsafdeling er nu reserveret til en fremtidig økologisk forening, hvor medlemmerne kan købe økologiske varer i løs vægt – fra lokale landmænd. Det kræver 50 medlemmer at få ordningen i luften, så kig forbi købmanden for at høre mere.

Det er svært at drive købmandsforretning i et lille lokalsamfund, derfor kræver det din opbakning, for at hjulene kan køre rundt. Kig forbi købmanden og støt initiativet.
Børnene har allerede gjort det i to uger nu 🙂

Lignende indlæg

Her tænker du på “Ny Købmand i Alsønderup”

  1. Det glæder mig rigtig meget at købmanden er åbnet, rar betjening. Og jeg bakker op om den økologiske forening med fælleskøb. Super.
    Glæder mig til at høre nærmere.

Lukket for kommentarer.